Bindevæv, muskler, åndedræt og stemmen
Bindevævet er et stærkt og elastisk materiale, og kan betragtes som et stort net, der binder kroppens væv og organer sammen og giver kroppen form. Hvis vi bliver nervøse eller er bange stivner eller “fryser” vævet og musklerne og vi har svært ved at trække vejret fordi kroppen er i forsvarsposition. Hvis dette sker når man skal tale foran mange mennesker vil det typisk føles som om struben eller maven snører sig sammen . Dette foregår pr automatik og ofte uden at vi kan nå at gøre noget ved det, fordi det er reptil-delen af hjernen, der overtager styringen af vores kropssystem.
“Frossent” eller stivnet væv kan på langt sigt fastholde kroppen i låste uhensigtsmæssige strukturer, som har betydning for din generelle kropsholdning, åndedrættet og dette får indflydelse på stemmens frihed og spontanitet.
De øvelser jeg laver er meget enkle, men har en fantastisk effekt og kan laves af alle. Nogen siger at det nærmest er magisk, når først de er begyndt at lave øvelserne regelmæssigt. Øvelserne vækker de underspændte muskler og afspænder de overspændte områder som er ”frosset til” så de bliver aktive og levende igen.
Læs mere på: www.jeannejensen.dk


