Træk vejret med ryggen

Der findes forskellige vejrtrækningsformer

Skulderåndedræt, som  kendetegnes ved at det føles som om luften ikke kan komme længere end til skuldrene, som løfter sig.

Bryståndedræt, de øverste brystben løfter sig og igen føles det som om luften ikke kan ”komme ned i maven”.

Maveåndedræt, det dybe åndedræt, hvor man kan ”trække vejret helt i bund”.

Det er naturligvis bedst at trække vejret ”ned i maven” (det gør man jo ikke, det kommer kun ned i lungerne, men fordi mellemgulvet presser på organerne nedenunder, spiles maven lidt ud ved indånding). I det dybe åndedræt gennemiltes blodet bedst og giver mest energi til hele kroppen.

Hvad menes der med at trække vejret om i ryggen?

Lungerne fylder mest på bagsiden, der sidder nogle store muskler, som kan støtte tale og sang. Opmærksomhed på bagsiden af kroppen gør også at ribbene på ryggen begynder at være aktive i indåndingen.

Hvis du er stresset, gerne vil have tjek på tingene og kan lide at have kontrol, vil du sandsynligvis være opspændt i musklerne langs rygsøjlen. Dette forhindrer den dybe vejrtrækning og giver opspændinger i nakken også. Man siger også at bagsiden er ”kontakten til sig selv” og forsiden er ”kontakten til omverdenen”. Hvis du har tendens til at blive nervøs eller hurtigt blive stresset, kan det være en kæmpe hjælp at læne sig tilbage i rygsøjlen og tage et break.

Hvis du læner dig tilbage i ryggen, når du taler, vil du trække folk til dig. Omvendt, hvis du er for meget ”ude i folk” kan du risikere at skubbe dem fra dig.

Prøv denne øvelse:

Sæt dig på en stol. Læn dig ”ind i rygsøjlen”, dvs synk lidt tilbage mod din bagside, ikke falde sammen, men lad hvirvlerne bøje lidt. Træk vejret gennem næsen og ”styr” luften baglæns, så du kan mærke ryggen udvide sig. Gentag 4-5 gange. Eksperimenter med at læne dig ind i rygsøjlen når du taler med folk, både hverdagssituationer, på scenen, eller vigtige samtaler.

– om hjernens spejlneuroner og forklaringen på hvorfor vi fornemmer andres tilstand så tydeligt, og ofte kan forudsige hændelsesforløb blot ved at se eller lytte.

”Systemet af spejlneuroner er det neurobilogiske format som gør, at udvekslings- og resonansprocesser er mulige”. Med andre ord: intuitiv forståelse er ikke noget diffust eller uhåndgribeligt, men noget der kan måles i hjernen og er for en stor del lagret hukommelse.

Dette forklarer hvorfor og hvordan vi reagerer blot på lyden af andres stemmer, og understreger, hvor vigtigt det er at afklare hvordan vi hver især lyder.

Øvelser du selv kan gøre her og nu:

-Optag dig selv når du præsenterer eller holder tale. Hvad hører du? Hvad spejler du når du hører dig selv?

-Få dine kollegaer eller venner til at give feedback på din lyd og din stemme

-Prøv at spejle andres stemmer ved at efterligne dem. Hvad mærker du?

-Prøv at tænke på en person med en flad lidt for højtliggende stemme uden fylde. Hvis du prøver at efterligne denne persons lyd vil du sikkert opdage at der klemmes sammen i struben. Prøv så at gøre det samme. Hvilke andre steder i kroppen spænder du nu samtidig? På denne måde kan man spore problemet og løse det. Måske skal man ikke starte i halsområdet, men……….

-Prøv at gøre det samme med en person, hvis stemme du virkelig elsker.

Min kollega Hanne Pedersen (Fonetics Kommunikation, www.fonecs.dk) har skrevet en fremragende og letlæselig artikel om dette emne.
At arbejde med stemmen fascinerer mig mere og mere, fordi det er et uudtømmeligt emne.

Selve stemmeøvelserne er nærmest det mindste at det hele.

Stemmelæberne er små muskler i halsen. Hos kvinder ca. 1.5 cm og hos mænd ca 2-2,5 cm alt efter stemmetype. Stemmelæberne sættes i svingninger af luftstrømmen fra lungerne og der opstår vibration og resonans i halsen og hulrummene i hovedet hvorved der skabes lyd. Det lyder jo simpelt nok.
Så når det ikke virker, hvad er grunden til det? Hvis stemmen knækker, eller man bliver hæs, hvad skyldes det så?

Der kan være rigtig mange årsager til dette, men en ting er sikkert: stemmen er der altid. Den har bare ikke gode betingelser. Det kan være dårlig kropsholdning, overfladisk åndedræt, ”dovne” mavemuskler, opspændinger i hals og nakke området.  Ofte starter stemmearbejdet et helt andet sted end med stemmeøvelser, og nogengange falder det hele på plads af sig selv, når man får justeret sit åndedræt eller afspændt halsmusklerne.

Oplever du at du bliver  træt i halsen når du taler meget?Siger folk ofte “hvad?”, når du taler til dem?

Stemmen er der altid,  det er manglende åndedrætsstøtte og spændte muskler, der blokerer for stemmen.

Det er ikke svært at ændre på, du skal bare vide hvordan……

Vil du gerne have mere volumen og fylde når du taler?

Mange af os tænker ikke over hvor meget stemmens klang og fylde betyder for den der lytter.

En skarp, klemt stemme, som ligger for højt vil få dine tilhørere til at lukke af, simpelthen fordi det ikke lyder rart.

En fyldig, klangfuld stemme med god forankring i kroppen vil få dine lytteres opmærksomhed,

fordi vi allesammen spontant reagerer på lyd.

Hvordan reagerer du på lyd?

Prøv om du kan komme i tanke om lyde du godt kan lide som f.eks rindende vand, havet, musik eller fuglesang. Hvad sker der i kroppen?

Prøv at komme i tanke om hvordan du reagerer på høje skarpe lyde som udrykningshorn, trykluftsbor, skærebrændere. Hvad sker der i kroppen?

Du kan overføre dine reaktioner direkte på menneskets stemme. Hvis du gerne vil lyttes til, er det vigtigt at tage sig af sin stemmens klang.

Din stemme skal være i overensstemmelse med din personlighed, din fysik og din udstråling. Det har en magisk effekt og styrker din troværdighed.

Når du vil forbedre din stemmes formåen og din gennemslagskraft er brystkassen et oplagt sted at arbejde. I brysthulen findes nemlig vitale organer som hjerte og lunger og de 2 vigtigste indåndingsmuskler: ribbensmusklerne og mellemgulvet.

Indånding hedder på latin inspiration, og ordbogsdefinitionen er: ”indblæse, begejstre, indånding, guddommelig indgivelse, pludselig opstået følelse af løftelse og begejstring, stimulering til kunstnerisk skaben”

Brystkassen anses også for det område på kroppen hvorfra handling og iværksættertrang udspringer og en lukket, indsnøret brystkasse vil spærre for dit udtryk og din energi.

Fleksibilitet, åbenhed, styrke og parathed i området vil derimod omgående have afsmittende effekt på din stemmes klang og kraft og afspejle en livlighed i hele din performance.

Dvs. at når du begynder at åbne for det skatkammer der gemmer sig i dette område vil du ikke alene forbedre dit åndedrætsflow, din stemme og gennemslagskraft, men også lukke op for ideer, inspiration, handekraft, lyst til livet og til at tale ”indefra og ud” .

Man siger at øjnene er sjælens spejl

Dette foregår instinktivt og ofte er vi ikke klar over at vi har opfanget det, og alle opfanger på forskellige niveauer, alt efter hvor meget de kan mærke sig selv. Og det er blandt andet disse signaler som afgør, om vi  synes en person har troværdighed eller ej, om vi lytter intenst eller keder os. Det siger sig selv at politikere og mediefolk skal være meget opmærksomme på deres stemme. Hvis den er afbalanceret, velklingende og i god form vil den afspejle integritet, selvsikkerhed, autencitet og power.

At få en tudse i halsen vil sige at være generet når man taler eller synger, fordi ét eller andet irriterer stemmebåndene eller på anden måde forhindrer den naturlige stemmedannelse. Den såkaldte tudse skyldes ofte nervøsitet og nervøsiteten fremkalder ekstra slimdannelse, som gør at man hele tiden må rømme sig eller får lyst til at synke og sætningerne forstyrres af host, hark, krille i halsen. Dette forhindrer dit budskab i at trænge ordentligt igennem. Publikum retter deres opmærksomhed imod tudsen fremfor det du siger. Derfor er det så vigtigt at kunne manøvrere igennem sin nervøsitet og hurtigt få den sendt på flugt sammen med tudsen og holde fokus på det du skal tale om.

Hvis du gerne vil fylde rummet og nå ned på de bageste rækker når du taler, er det vigtigt først at fylde dine egne rum. Og med det mener jeg helt konkret, at der skal være plads, smidighed og fleksibilitet i lungerne, brystkassen og mellemgulvet. I det hele taget er det godt at kroppen er bevægelig, og at der ikke er områder som er meget stive eller ufleksible. Det har nemlig indflydelse på åndedrættet (og omvendt: åndedrættet har indflydelse på fleksibiliten). Og åndedrættet har indflydelse på din stemmes klang og variationsmuligheder. Når du føler dig “rummelig”  og har plads indeni, skaber du et fysisk og psykisk rum og en tryg platform for dig selv som gør, at du tør fylde og tage plads udenfor dig selv. Dine tilhørere vil instinktivt spejle dig, de vil opfange at du føler dig godt tilpas, at du trækker vejret roligt og ikke er bange for at tage plads. Denne spejling gør at publikum også vil føle sig godt tilpas, at de selv kan trække vejret frit og tage den plads de hver især har brug for, og det vil skabe lydhørhed og opmærksomhed til dig og til det du siger.

At “tage plads” behøver ikke at betyde at man skal tale meget kraftigt eller have store armbevægelser. Når du skaber plads inde i dig selv kan du tale “indefra og ud”, og det har meget større gennemslagskraft og troværdighed, end hvis du har indstuderet en performance “udefra”. Jo mere du hviler i dig selv og bruger den power der ligger i at have god kontakt til kroppen, jo mere kan du føle dig fri til at improvisere og lege med det budskab du vil formidle.

“Frossent” eller stivnet væv kan på langt sigt fastholde kroppen i låste uhensigtsmæssige strukturer, som har betydning for din generelle kropsholdning, åndedrættet og dette får indflydelse på stemmens frihed og spontanitet.

De øvelser jeg laver er meget enkle, men har en fantastisk effekt og kan laves af alle. Nogen siger at det nærmest er magisk, når først de er begyndt at lave øvelserne regelmæssigt. Øvelserne vækker de underspændte muskler og afspænder de overspændte områder som er ”frosset til” så de bliver aktive og levende igen.

.

Læs mere på:  www.jeannejensen.dk